Skal alle involverede medarbejdere vide lige meget om medicin og medicinhåndtering og –givning?
Der er forskel på, hvor meget viden om medicin og medicinhåndtering fagfolkene har i deres grunduddannelse.
Nogle steder har man en fælles efteruddannelse, så alle kan deltage på lige fod
Andre steder er der kurser, for de, der ikke har det i grunduddannelsen – så de kan det på lige fod, mens andre steder kan man få en begrænset kompetence.
Nogle steder er det kun sygeplejersker og sosu’er, der har med medicin at gøre og måske kun sygeplejersker, der står for ophældning. Andre steder overlader man dette til apoteket.
Det har været en påstand at beboerne er ligeglade med, hvilken uddannelse medarbejderne har. De skal bare kunne det. Der kan være andre synspunkter.
Hvad har du af erfaringer og synspunkter?
Det var torsdagens tema. Her kommer ca. 90 om dagen og kikker. De 89 andre er også velkomne til at dele deres erfaringer og synspunkter her.
Knud
februar 19, 2009 kl. 9:11 pm |
Pia Ryom skriver: Viden om medicin?
Igen er det et for og imod spørgsmål!
Men først og fremmest handler det om den enkelte beboer og den enkelte i personale gruppen og her må det være en afdelingsleder der finder ud af hvordan beboerne står. Da det ikke er alle som ønsker at få medicin og det er ikke alle der har en god virkning af medicinen.
Desuden er der personale som ikke selv ønsker at være inde i medicinen, da det kan give mistro i samarbejdet.
Det er altid et spørgsmål om fordele og ulemper…
De fleste i en personale gruppe får fat i det mest nødvendige omkring de personer som de tit har kontakt med og her er det jo en hjælp, hvis man er modtagelig for argumenter omkring medicinen.
Hvis man ikke selv er i stand til at finde ud af at tage medicinen så er det da rart at andre er i stand til at se hvad man har behov for, så jeg mener ikke at alle skal have et kursus i medicin men de der ønsker det kan jo søge om det…
Da det ikke er alle man har tillid til og hvis man skal have depotmedicin med sprøjte så føles det som om man skal til slagtebænken og hvis så det er en person som ikke føles rar, for én, så ville jeg frabede mig min medicin.
Det er et besværligt emne og der er mange fordomme både hos de mennesker som får det de som har fået det og de som skal give det; Hvis sidst nævnte ikke mener det er nødvendigt men alle læger er skråsikre, så går det galt!!
Jeg har 1 sygeplejerske og 1 ufaglært samt pædagoger dette bevirker at det kun er 1 som har den viden omkring medicin der er nødvendig for at rådgive på et professionelt plan de andre som er omkring mig kan ud fra deres erfaringer med mig støtte mig i hvad der er godt og hvad der er dårligt!! Men selv sygeplejersken vil hellere bruge sin viden og erfaring end bare at gøre som en tilfældig læge ønsker, dette gør at jeg tør være mig og sige min mening koste hvad det vil! Da jeg ved at jeg ikke bliver spærret inde og fyldt med en dårlig medicin!!
Hos os er det beboerne som står for det meste af pakningen af deres medicin enkelte har brug for at der er et styk personale til stede andre klarer det hele selv, vi har også nogen som får deres medicin pakket fra Apoteket.. Så vi bruger alle muligheder og her er det ikke uddannelsen der betyder noget men det at de ansatte ser os som individer og gør hvad de kan for at støtte op om os så vi på længere sigt vil blive mere selvstændige og selvhjulpne, dette kan tage år, heldigvis bliver der også her taget hensyn til den enkelte beboer.. Og vi har da nogle som har været hurtige til at lære at håndterer deres liv på medcin så de ikke længere er en del af Birkevangen!!