547 besøg i den sidste uge og hva’ så?

I dag skal rapporten gøres færdig og forsøget med bloggen slutter – sådan da.   Pia var den trofaste skribent på bloggen. Kan det bruges det til noget?

Ja,

For det første er Pia’s  erfaringer formentlig blevet læst af  mange. I alt 547 har besøgt bloggen i perioden. Det er da ikke så få, at få skrevet til.

For det andet viser Pia’s  indlæg, hvor nødvendigt det er, at få et beboerperspektiv på medicinen – det mangler bare stadig. Hvordan får vi bedst det? Skal vi lave en spørgeskemaundersøgelse? Skal vi rejse rundt til botilbuddene og lave samtaler? Kan vi gøre det i grupper? Kan man mødes lokalt på tværs af nogle botilbud? Det kunne være spændende for der er rigtig store forskelle mellem botilbuddenes måde at arbejde med medici på?

For det trejde viser Pia’s indlæg, hvor konstruktivt et  samarbejde med fagfolkene i botilbudet kan udvikle sig. Indlæggene er faktisk et godt eksempel på det rapporten sætter i fokus.

Jeg tager snart på vinterferie, men lader bloggen leve indtil videre. Den kan altså stadig bruges som talerør – i hvert fald af Pia, når hun  får flere tanker, hun vil dele ud af.

Knud

Omgangen med psykiateren

Pia har i flere af sine indlæg skrevet om hvordan man omgås sin psykiater. Hun skriver:

Fra en Psykiater er der altid fejl; de udskriver for mange former for medicin – trods deres viden om, at ved at blande dem – så øges risikoen/chancen for en for tidlig død. (Af naturlige årsager).
Jeg er selv meget opmærksom på min medicin og tjekker hele tiden om tingene kan gå sammen, om jeg kommer til at få det forkerte blandet….
Det er vigtigt at der er andre omkring Én, så man ikke står alene overfor en Psykiater – der mener at det er noget pjat, når man ikke ønsker deres blanding.

Et andet sted: tja, så lærer man at stå ved sig selv og da jeg har et godt team, der inkluderer min afdelingsleder – så tør jeg sige min mening og bruge kræfter til at dele ud af de erfaringer – jeg gennem tiden har gjort mig af både positive og negative! Dette er desværre ikke alle beskåret – at have tillid til sig selv og holde fast i den viden man har – det hjælper altid med noget støtte om det er fagfolk eller familie er nok op til den enkelte og dennes temperament – men det kræver en del at stå mod de “kloge” psykiatere som jo aldrig tager fejl – hvis de spørges!!

Hvad har andre af gode råd?