Ja,

For det første er Pia’s  erfaringer formentlig blevet læst af  mange. I alt 547 har besøgt bloggen i perioden. Det er da ikke så få, at få skrevet til.

For det andet viser Pia’s  indlæg, hvor nødvendigt det er, at få et beboerperspektiv på medicinen – det mangler bare stadig. Hvordan får vi bedst det? Skal vi lave en spørgeskemaundersøgelse? Skal vi rejse rundt til botilbuddene og lave samtaler? Kan vi gøre det i grupper? Kan man mødes lokalt på tværs af nogle botilbud? Det kunne være spændende for der er rigtig store forskelle mellem botilbuddenes måde at arbejde med medici på?

For det trejde viser Pia’s indlæg, hvor konstruktivt et  samarbejde med fagfolkene i botilbudet kan udvikle sig. Indlæggene er faktisk et godt eksempel på det rapporten sætter i fokus.

Jeg tager snart på vinterferie, men lader bloggen leve indtil videre. Den kan altså stadig bruges som talerør – i hvert fald af Pia, når hun  får flere tanker, hun vil dele ud af.

Knud

Fra en Psykiater er der altid fejl; de udskriver for mange former for medicin – trods deres viden om, at ved at blande dem – så øges risikoen/chancen for en for tidlig død. (Af naturlige årsager).
Jeg er selv meget opmærksom på min medicin og tjekker hele tiden om tingene kan gå sammen, om jeg kommer til at få det forkerte blandet….
Det er vigtigt at der er andre omkring Én, så man ikke står alene overfor en Psykiater – der mener at det er noget pjat, når man ikke ønsker deres blanding.

Et andet sted: tja, så lærer man at stå ved sig selv og da jeg har et godt team, der inkluderer min afdelingsleder – så tør jeg sige min mening og bruge kræfter til at dele ud af de erfaringer – jeg gennem tiden har gjort mig af både positive og negative! Dette er desværre ikke alle beskåret – at have tillid til sig selv og holde fast i den viden man har – det hjælper altid med noget støtte om det er fagfolk eller familie er nok op til den enkelte og dennes temperament – men det kræver en del at stå mod de “kloge” psykiatere som jo aldrig tager fejl – hvis de spørges!!

Hvad har andre af gode råd?

Der har været opmærksomhed omkring fejl omkring medicinhåndteringen ( i forhold til det ordinerede) – også i offentligheden. Fejl  er uundgåelige, men det kan være vigtigt, at de registreres, så man får mulighed for at lære af dem. Det bliver mere kompliceret, når der er alle mulige grader af medinddragelse. Hvordan skal man så håndtere de fejl fagfolkene begår og dem som beboerne begår?

Knud

Der er forskel på, hvor meget viden om medicin og medicinhåndtering fagfolkene har i deres grunduddannelse.

Nogle steder har man en fælles efteruddannelse, så alle kan deltage på lige fod

Andre steder er der kurser, for de, der ikke har det i grunduddannelsen – så de kan det på lige fod, mens andre steder kan man få en begrænset kompetence.

Nogle steder er det kun sygeplejersker og sosu’er, der har med medicin at gøre og måske kun sygeplejersker, der står for ophældning. Andre steder overlader man dette til apoteket.

Det har  været en påstand at beboerne er ligeglade med, hvilken uddannelse medarbejderne har. De skal bare kunne det. Der kan være andre synspunkter.

Hvad har du af erfaringer og synspunkter?

Det var torsdagens tema. Her kommer ca. 90 om dagen og kikker. De 89 andre er også velkomne til at dele deres erfaringer og synspunkter her.

Knud

Der er mange forskellige måder, at samarbejde med de ordinerende læger på. Sommetider er det den ordinerende læge beboerens  egen praktiserende læger, sommetider vedkommendes psykiater, mens man andre steder har en fast lægekonsulent, der står for ordinationen og som kommer fast på botilbuddet.  Der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige samarbejdsformer.

Hvad er dine erfaringer?

Har du erfaringer med regler omkring medicin, der gør det vanskeligt at tage ansvar for den medicinske behandling?

Har du erfaringer med regler omkring medicin, der gør det vanskeligere at få det bedre?

Hvordan kan medarbejderne understøtte beboernes proces mod selvbestemmelse i forhold til medicin?

Hvem har erfaringer med eller synspunkter på dette spørgsmål?  Det fik næstflest stemmer.

Og hvordan sikrer man, at dette ses i en større sammenhæng/i forhold til det hele liv (inklusiv fysiske rammer, uddannelse, arbejdsliv, håndtering af følelser osv.)?

Dette spørgsmål dækker over spørgsmål som: Hvordan kan man tilpasse sin medicin når man skal starte uddannelse eller arbejde? Hvordan påvirker medicinen  følelserne?  Bliver de nemmee eller sværere at handskes med?

Knud

Dette spørgsmål var det spørgsmål. der af alle fik den højeste prioritet. Dette spørgsmål rummer to andre spørgsmål. Det handler om, hvorvidt den øgede vægt på selvbestemmelse omkring medicinhåndteringen ikke bare handler om, at man skal lære at (blive ved med) at tage sin medicin, men også at man har ret til få et åbent samarbejde om ned-eller udtrapning.

Det handler måske også mange fagfolks opfattelse af, at der ordineres for  meget medicin og måske specielt mange benzodiacepiner, som der kan være brug for at komme ud af.

-Knud

Dette er en blog, hvor jeg stiller spørgsmål om at anvende og omgås psykofarmka.  Spørgsmålene er formuleret  på to temdage af 120 fagfolk fra botilbud i Socialpsykiatrien – som de vigtigste spørgmål at finde fælles svar på.

Vi håber på, at du vil dele dine erfaringer med mig og andre. Vi håber med denne blog  at komme i kontakt med mennesker, som vi ikke tidligere har haft kontakt med.

Specielt håber vi, at der er beboere på botilbuddene, som vil dele deres erfaringer med os.

I perioden  fra nu af og til 25. februar vil vi stille et nyt spørgsmål hver dag. Efter den 25. februar vil vi sammenfatte synspunkterne fra bloggen – så de kan blive en del af rapporteringen.

Vi har skrevet til mange botilbud, og bedt dem om at gøre opmærksom på denne blog.

Vi er ikke de store blognørder, men håber på, at få  gode råd om, hvordan vi bedst kan indrette den.

Bloggen er en del af en kortlægning, som  vi laver for Velfærdsministeriet på Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.  Læs mere om kortlægningen her:  http://knudramian.pbwiki.com/SocialMedicin

Knud